Forsikring imod tyveri og hærværk
De gravsten, planter og materialer der bliver anbragt på gravstedet, er gravstedsejerens private ejendom, som han kan råde over. Dog følger ejendomsretten arveloven, hvorfor flere berettigede i fællesskab ( f.eks. børn om et gravsted hvor forældrene er begravet ) skal være enige om væsentlige dispositioner.
Det er almindelig kendt, at de fleste af landets kirkegårde har været ramt af tyveri og hærværk i større eller mindre grad.
Kirkegården må ikke tegne forsikring, der dækker skader på private personers ejendom. Derfor er det familien selv, der igennem deres indboforsikring skal sikre sig dækning imod skader, forvoldt ved tyveri eller hærværk på gravstedet.
Flere forsikringsselskaber tilbyder for rimelige midler et tillæg på private indboforsikringer, så hærværk på gravsteder erstattes i et nærmere aftalt omfang.
|