Viborg Kirkegårds historie - kort fortalt

Viborg kirkegård blev indviet den 10. oktober 1808 som assisterende kirkegård til de nu nedlagte kirkegårde omkring byens kirker. Med tiden er den blevet udvidet med jordtilkøb 4 gange til i alt ca. 8,5 ha.

Kirkegården er central kirkegård for 5 af byens sognekirker, undtaget er Asmild sogn, der har selvstændig kirkegård ved kirken.

I det sydøstlige hjørne, som er den ældste del af kirkegården, har der tidligere ligget et kirkegårdskapel samt en graverbolig.

Her var også kirkegårdens oprindelige hovedindgang, som via ”Linde Alléen” havde forbindelse med Reberbanen. Hovedindgangen blev lukket og flyttet til Gl. Skivevej omkring 1960, hvorefter Børnehave Seminariet blev bygget.

Kirkegårdens nuværende kapel, med tilkørsel fra Gl. Skivevej, er opført i 1965. Fra opførelsen af kapellet var der krematorie på Viborg Kirkegård, men ved ombygningen af kapellet i 1987, blev det nedlagt. I dag benyttes Struer, Holstebro og Silkeborg krematorier.

Mange af kirkegårdens ældste gravsteder og mindesten er bevaret i området ved litra afdeling A.

Her ses blandt andet gravminder over biskopper og embedsfolk.

Men også andre steder på kirkegården er der bevaret gravminder, som er sat over personer, der har haft betydning for Viborg bys historie.

F.eks. kan der nævnes:

• Brændevinsbrænder Søren Haubroe, som ejede Brænderigården, hvis enke skænkede Borgvold anlægget til byen.
• Jernvarefabrikant Julius Theodor Brems, Danmarks første automobilfabrikant.
• H.C. Mortensen også kaldet fugle-Mortensen, opfinder af og den første i verden, der ringmærkede fugle for at kortlægge deres trækruter.
• Justitssekretær Niels Georg Christian Morville, medstifter af Hedeselskabet m.fl..

Fra tidligere krige, har man bevaret gravminder over veteraner fra 1864.

Første verdenskrig er markeret ved et stort fælles gravsted for polske og russiske krigsfanger, der døde på Hald Sanatoriet.

Et andet gravsted rummer franske, belgiske, russiske krigsfanger, og to engelske soldater.

Den største mindeplads fra krigene er de Tyske Krigs- og flygtningegrave fra 2. Verdenskrig. Her er der begravet 185 soldater og flygtninge under og lige efter krigen.

Ved kirkegårdens hovedindgang, blev der i 1995 anbragt en mindesten, som er skænket af Fonden Besættelsestidens Viborg. Mindestenen er sat for de Viborgensere der mistede livet under 2. Verdenskrig.

Kirkegården har oprindelig været udlagt i kistegravsteder omkranset af hække og med individuel beplantning.

Men omkring 1960 blev der indrettet to store afdelinger med urnegravsteder litra UH.S og UH samt en Fællesplæne (De Ukendtes Plæne).

Nye afdelinger på kirkegården indrettes løbende med nye urnegravsteder, afdelinger for kistebegravelser samt urnenedsættelser i græsplæne, med forskellige muligheder for anbringelse af gravminder.